Samarbejde med STT

Velkommen til

Fløng-Hedehusene Idræts Svømme Klub's

hjemmeside.

Samarbejde i Høje-Taastrups idrætsliv

Svømmeklubberne Swim Team Taastrup og Fløng Hedehusene Idrætsklubs Svømmeklub har indgået et formelt samarbejde. Det handler først og fremmest om at udvikle talentsvømningen i Høje-Taastrup Kommune.

Svømmesporten i Høje-Taastrup er styrket markant. Swim Team Taastrup (STT) og Fløng Hedehusene Idrætsklubs Svømmeklub (FHISK) har besluttet at indlede et formelt samarbejde.

STT indgår som en væsentlig del af VAT-samarbejdet (Vestegnens Aqua Team), som i dag er Danmarks 4. bedste svømmeklub. Med FHISK bliver rekrutteringsgrundlaget større, og VAT får bedre mulighed for at bevare og måske udvide sin position som en af landets allerstærkeste svømmeklubber.

STT’s formand Helle Cornelius-Knudsen glæder sig meget over aftalen:

”konkurrencen indenfor dansk svømning er benhård, så vi er meget stolte af at være med i den absolutte top. Med denne aftale kommer vi til at stå stærkere. Derudover glæder vi os over at være med til at samle idrætten i Høje-Taastrup Kommune.”

Fløng koncentrerer sig om bredden

FHISK’s formand Mette Vestergaard er også meget tilfreds med aftalen:

”Vi har ikke konkurrencetrænere på samme niveau som STT. Vi vil være en klub, der fokuserer på at lære børn at svømme – med fokus på det sociale. De store talenter, som dukker op hos os, kan nu træne målrettet hos STT”.

FHISK har en lang tradition som DGI-klub, og denne tradition ønsker man at bevare.

 

Fløng-Hedehusene Idræt, Svømmeklub © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

C/O Formand Mette Vestergaard • Formand@FHISK.dk • CVR 12794614